Permalink

0

De gladeste strømper

Stribede strømper

Før jeg fandt ud af at det er bedre at købe tre garnnøgler og lave to par strømper af dem, købte jeg to nøgler og havde ca en halv til overs hver gang jeg strikkede et par strømper. Det var ikke specielt smart af mig. Heldigvis gemte jeg alle de rester og nu er jeg gået igang med at bruge det garn. 

Stribede strømper

Det er den samme opskrift som jeg altid følger, med vendepinde hæl og tå, strikket fra tåen op og bundet af så elastisk som muligt. Fantastisk tv-strikning, når det bare går lige ud og det eneste man skal holde øje med er længden på striberne og strømpen. Som det måske kan ses på billedet her over så løb jeg tør for både den røde og den mørke turkise inden de sidste striber blev strikket færdige på benet. Skal vi ikke bare kalde det et feature, ikke en fejl.

Rester fra de stribede strømper

Det var ikke mange rester der blev tilbage, men lidt blev det alligevel til. Normalt er jeg ikke meget for at smide rester ud, men denne gang ryger de, rester af rester er nok lidt langt at gå.

  • Ravelled: Stribede strømper
  • Garn: Filcolana Arwetta Classic
  • Garnforbrug: Alt for mange rester
  • Pindstr.: 3mm (rundpind)
Permalink

0

Jeg genfinder min form

Efter det sidste, ikke så heldige projekt havde jeg brug for et let projekt, som ville fungere som ikke krævede den store tankevirksomhed. Efter at have set på en bunke forskellige mønstre endte jeg med at vælge et fra bogen Strik – ponchoer, capes, tørklæder og sjaler; nærmere betegnet halsrør med snoning.

Mønster og resultat

For ikke at arbejde på endnu et håbløst projekt, endte jeg med at starte på mønstret 3 gange før jeg var tilfreds. Første forsøg var strikket for stramt, så jeg gik op til 6mm pinde. Andet forsøg var lige bredt nok, så jeg skar 10 maske af i hver side. Ved tredie forsøg var det lige som jeg ville have det.

Strikkeprøver

Jeg er meget tilfreds med resultatet. Det er tykt, men ikke for tykt, og skal nok blive godt når der bliver køligere. Garnet er lidt grovere end jeg foretrækker, men det er ikke noget der går mig på. Farven er fantastisk (desværre kan mit kamera ikke fange den, den blå farve er lysere end de to første billeder og med en hint af grøn i virkeligheden).

Snoninger

  • Mønster: Halsrør med snoninger
  • Garn: Lima fra Hjertegarn
  • Garnforbrug: 4 nøgler
  • Pindstr.: 6mm (rundpind)

På grund af jeg gjorde halsrøret så meget smallere, havde jeg hele to garnnøgler til overs da jeg var færdig. Ravelry to the rescue, og jeg fandt et mønster på et par fine luffer, som var færdige på et par dage. Det ville være synd at sige at jeg glæder mig til vinter, men jeg glæder mig til at bruge dem.

Luffer med snoninger

Jeg ændrede toppen lidt da jeg gerne ville have luffern kortere og fordi jeg ikke syntes så godt om udseende i mønstret. Jeg valgte i stedet for at strikke toppen glat, at strikke den i mønster og at tage ind så at mønstret passede. Jeg tog også ind på hver anden omgang i stedet for på hver tredie.

  • Ravelled: Eugenia’s Mittens
  • Garn: Lima fra Hjertegarn
  • Garnforbrug: 2 nøgler
  • Pindstr.: 5mm (rundpind)
Permalink

0

Projektet der næsten slog min strikketrang ihjel

I foråret gik jeg igang med et projekt, som jeg nok burde have holdt mig langt væk fra. Det var en sød lille cardigan fra KnitScene. En cardigan med ærmer der kun lige dækkede skulderne, strikket i uld på 4mm pinde. Burde nok have indset inden jeg gik i gang at der ikke findes noget vejr hvor jeg har lyst til at have uld på samtidigt med at der er varmt nok til så korte ærmer.

Fletningen

Men nej, jeg strikkede løs. Eller det vil sige, jeg startede med at strikke løs og stille og roligt strikkede jeg mindre og mindre. Det var ved at blive varmt, så jeg tænkte ikke så meget over det, da jeg ofte holder pause fra strikkeriet om sommeren. Jeg er ret præget af sæsonerne på den måde – denne sommer fik jeg syet nogle kjoler og en lang cardigan. Da vejret så begynde at blive mere uld-venligt kom jeg ikke rigtigt i gang med at strikke igen. Jeg tog cardiganen frem, men arbejdede meget lidt på den. Indtil jeg indrømmede over for mig selv at jeg aldrig ville komme til at bruge den, uanset hvor fin en detalje “fletningen” på ryggen var. Så jeg trævlede den op.

Garn til nyt projekt

Heldigvis kom det nye Knitty et par dage senere og garnet er nu sat til side til at lave en senepsgul Plum Rondo a la Turk. Med længere ærmer dog, har ikke tænkt mig at falde i den fælde to gange…

Permalink

0

Lidt hæklerier

Her i den sidste tids varme er det ret begrænset hvor længe af gangen jeg gider sidde med uld i hænderne. Så jeg får ikke strikket så meget.

Som det ofte sker om sommeren trækker symaskinen mere. Men med dagens Mollie Makes var et sødt lille projekt – en hæklet butterfly man kan bruge som broche. Et rigtigt instant gratification projekt.

image

Permalink

0

Jeg burde lære at strikke i søvne…

Det ville i hvert fald gøre det lettere at nå alle de projekter, jeg gerne vil lave.

Jeg begyndt i sidste uge på en modificeret version af en fin cardigan fra KnitScene, Love Braid Cardigan, og her til morgen så jeg så de nye Knitty Surprises og blev forelsket i den kortærmede tunika.

Begge er bare perfekte til sommer – cardiganen til en kølig sommer aften, over en kjole og tunikaen med et par capri jeans på arbejde.

Permalink

0

Fingerløse luffer – River Rapids Mitts

Fingerløse handsker

Jeg kan aldrig få for mange fingerløse luffer, sådan er det bare. Jeg har altid haft kolde fingre og siden jeg sidste sommer begyndte at døjes med gigt i blandt andet hænderne har fingerløse luffer været uundværlige for mig. Med dem på kan jeg lave alt det jeg plejer og holde mine hænder varme i mens.

Fingerløse luffer

Jeg har brugt ben delen af River Rapids mønstret og strikket fra armen ned til fingrene. Tommelfingerne blev lavet ved at tage to masker ud på hver anden omgang indtil der var nok masker til at nå rundt. Har man før strikket den type luffer kunne det ikke være meget mere simpelt.

De er simpelthen så bløde og dejlige at have på. De strækkes dog lidt ud ved fingrene når man bruger dem, så for at de sidder pænt skal de vaskes hver/hver anden uge. Bare et hurtigt skyl under den varme hane, så trækker ulden sig sammen til sin oprindelige størrelse.

  • Ravelled: River Rapids Mitts
  • Garn: Filcolana Arwetta Classic
  • Garnforbrug: ca 65g
  • Pindstr.: 3mm (rundpind)
Permalink

0

Et sidespring

Det er ikke strik, men redskaberne ligner lidt.

WIP broderi

Det er ved at være nogle år siden jeg sidst broderede (hvilket man nok kan se på den rodede bagside). Det er en hobby, der tager sin tid og det er ret begrænset hvor mange broderier jeg har brug for. Men da jeg fandt ud af at Panduro Hobby har iPhone covers til broderi købte jeg straks to.

Blank

Jeg har broderet så meget her i weekenden at mine fingre er helt ømme, men jeg mangler stadigt nogle timers arbejde på den første. Her er det en fordel at jeg er så stædig og produktorienteret så jeg ikke går kold i det. 😉

Lommeregner mønstret har jeg fundet her og den anden skal laves med et sweater-ligende mønster inspireret af dem her.

Permalink

0

Det utrolige er sket…

…der er udkommet et nyt Knitty og jeg har ikke trang til at sætte et eneste mønster i min kø. Der er flere fine mønstre, men de siger mig bare ikke så meget.

Tilgengæld bestilte jeg en bog fra deres Features, nemlig Amy Herzogs Fit to Flatter. Jeg har før strikket hendes mønstre og ved at de klæder mig, plus den lød bare enormt brugbar, så kunne ikke stå imod. Der faldt muligvis også et par bøger mere ned i indkøbskurven nu hvor jeg var i gang, men til mit forsvar vil jeg sige at både Custom Knits, Show Me How og Stencil Style 101 længe har stået på min ønskeliste. 😉

Permalink

0

Endnu en trøje i køen…

Endeligt blev KnitScene Forår 2013 tilgængeligt i Zinio shoppen, så jeg kunne købe det og se nærmere på mønstrene.

Humboldt Raglan fra KnitScene Spring 2013

Jeg havde allerede fået øje på Humboldt Raglan og nu da jeg har fået set på mønstret er det da helt sikkert at jeg skal lave den. Som med min Nocturnal sweater (fra sammen magazin) kommer jeg nok til at tilføre ind- og udtagninger i taljen samt vendestrik ved busten, men ellers er den perfekt. Har også tænkte mig at bruge samme farve; jeg har slet ingen gule trøjer.

Spørgsmålet er så bare nu om den skal være den næste trøje jeg strikker, eller om jeg skal holde mig til planen om at lave to FeatherWeight sweatere i træk… (Mere om dem når jeg kan få taget nogle ordentlige billeder.) Tynde striktrøjer er åbenbart min ynglings for tiden.