permalink

2

Uplanlagt blog-pause

Der gik så lige lidt længere tid end planlagt mellem blog-posts, da jeg lige måtte et smut forbi hospitalet for at få fjernet min galdeblære. Udover at i dag er den første dag, jeg tænder en computer (der ikke er mobilbaseret) i næsten en uge så har jeg næsten heller ikke fået strikket i endnu længere tid (shocking, I know). Jeg har før hørt at folk har været gode til at få strikket meget når de er syge, men jeg er ikke en af dem. Tilgengæld har jeg fået lyttet til strikke pod-casts og det er et af dem som jeg gerne vil fremhæve.

Hoxton Handmades Electric Sheep er et London baseret og helt igennem fantastisk strikke pod-cast. Hoxton starter hver episode med et essay om et emne, der har fanget hendes interesse i den foregående tid og fortsætter med at snakke om strikkeprojekter, både projekter hun har gang i og andres. Det der fangede mig var hvor godt hvert essay er skrevet, uanset om emnet har interesseret mig eller ej har hendes fortællerstil fanget mig hver gang. At hun så også har en behagelig stemme med et fint britisk accent skader nok heller ikke.

2 Comments

  1. Det var da noget af en omgang. Trælst der ikke bliver strikket når du er syg – men det er trods alt nok også bedst at koncentrere sig om at blive rask 😉

    Håber du snart kommer til strikkecafé igen :-)

    • He, he. Tror også det er et vink med en vognstang fra min krops side om at jeg skal slappe af, men savner sådan at strikke. 😉

      Jeg skal have sat en alarm til med den strikcafé, har fået en dårlig vane med at komme i tanke om det dagen efter… 😉

Skriv et svar

Required fields are marked *.