Men nej, jeg strikkede løs. Eller det vil sige, jeg startede med at strikke løs og stille og roligt strikkede jeg mindre og mindre. Det var ved at blive varmt, så jeg tænkte ikke så meget over det, da jeg ofte holder pause fra strikkeriet om sommeren. Jeg er ret præget af sæsonerne på den måde – denne sommer fik jeg syet nogle kjoler og en lang cardigan. Da vejret så begynde at blive mere uld-venligt kom jeg ikke rigtigt i gang med at strikke igen. Jeg tog cardiganen frem, men arbejdede meget lidt på den. Indtil jeg indrømmede over for mig selv at jeg aldrig ville komme til at bruge den, uanset hvor fin en detalje “fletningen” på ryggen var. Så jeg trævlede den op.

Heldigvis kom det nye Knitty et par dage senere og garnet er nu sat til side til at lave en senepsgul Plum Rondo a la Turk. Med længere ærmer dog, har ikke tænkt mig at falde i den fælde to gange…

Jeg begyndt i sidste uge på en modificeret version af en fin cardigan fra KnitScene, Love Braid Cardigan, og her til morgen så jeg så de nye Knitty Surprises og blev forelsket i den kortærmede tunika.

Begge er bare perfekte til sommer – cardiganen til en kølig sommer aften, over en kjole og tunikaen med et par capri jeans på arbejde.

Jeg havde allerede fået øje på Humboldt Raglan og nu da jeg har fået set på mønstret er det da helt sikkert at jeg skal lave den. Som med min Nocturnal sweater (fra sammen magazin) kommer jeg nok til at tilføre ind- og udtagninger i taljen samt vendestrik ved busten, men ellers er den perfekt. Har også tænkte mig at bruge samme farve; jeg har slet ingen gule trøjer.

Spørgsmålet er så bare nu om den skal være den næste trøje jeg strikker, eller om jeg skal holde mig til planen om at lave to FeatherWeight sweatere i træk… (Mere om dem når jeg kan få taget nogle ordentlige billeder.) Tynde striktrøjer er åbenbart min ynglings for tiden.

Jeg er vild med flere af mønstrene, Autum Fire er en smuk jakke og jeg ville lave Donuts til manden, hvis ikke det var fordi han ikke kan lide den – han er ikke en fan af striber, desværre.

Strømperne er også rigtigt fine, men kun et af dem gav mig enorm trang til at lave dem: Stitch Surfer Socks.

Da jeg så dem vidste jeg at jeg bare bliver nød til at lave dem, de er simpelthen for fede, så de røg direkte ind på listen. Nu er det bare et spørgsmål om hvilken garn der skal bruges.

Rent fysisk på pindene har jeg to strømper (forskellige, ikke et par) og en trøje. Men jeg har også garn til og planer om flere strømper end jeg har lyst til at tænke på samt to trøjer. Alt sammen har specifikke projekter knyttet til det og jeg skal nok få lavet det, men jeg bliver muligvis nød til at lære at strikke i søvne for at blive færdig i år.

Og fordi alle de strikkeprojekter ikke er nok fandt jeg to mønstre i september versionen af Burda magasin som jeg også lige må lave. Det vil sige at jeg skal have syet en kappe (inkl. lave et mønster, har heldigvis stof), to veste (en test som jeg kan bruge til kostumer og en som jeg kan bruge i hverdagen) og en jakke.

Måske skulle man overveje at tage DIY orlov, bare for at få styr på det hele?

Var i Design Værkstedet for en lille uges tid siden, men har først nu fået taget billeder af høsten.

Planen var oprindeligt bare at købe en garnnøgle mere af Onion Knits Superfine Merino til den sidste del af mit Clockwork Greenish sjal/tørklæde og se på noget Karen Noe Design – Linea Original. Ikke nok med at jeg købte Linea garnet, så endte jeg også med at købe strømpegarn for første gang i nok et par år.

Trøje nr 999 ca

Jeg har planer om en trøje i stil med Purl Sohos Everyday Linen Raglan og har 80g Linea i farven petrol fra et tidligere projekt, så tænkte at de to ville være et godt match. Efter at have stået og kikket på det lidt nåede jeg frem til at ikke nok med at det ville være en perfekt trøje til efteråret, så vil den også være behagelig at arbejde på de dage hvor sommeren viser sit ansigt. Så jeg købte det. Fordi jeg mangler striktrøjer. Eller noget…

Strømper!

Den store overraskelse var da jeg så noget strømpegarn, der rent faktisk gav mig trang til at strikke strømpe igen. Jeg kørte lidt sur i strømpestrikningen for et par år siden da jeg speed strikkede 4-5 par i december til jul. Det blev en pligt mere end noget jeg nød, så jeg droppede det helt for en tid. Indtil at jeg så noget nydeligt lilla og sort strømpegarn, der var så blødt at jeg ikke kunne stå for det altså.

Garnet er fra Punta Yarns og hedder MeriSock Space Dyed. Jeg har hverken prøvet det garn før eller andet fra det mærke, men det ser flot ud og føles godt. Umiddelbart tænker jeg på at lave strømper med nogle chunky kabler/snoninger på til at bruge hjemme, da polyamiden er i en separat tråd vundet omkring garnet, i stedet for at være spundet ind i merinoulden. Bliver godt at strikke strømper igen uanset hvad.