Jeg har en tilståelse, jeg har gang i for mange projekter. Teknisk set burde det ikke være en dårlig ting at blive inspireret af så meget, men hvor er det svært at få færdiggjort noget, når det næste projekt hele tiden ligger og lokker.
Rent fysisk på pindene har jeg to strømper (forskellige, ikke et par) og en trøje. Men jeg har også garn til og planer om flere strømper end jeg har lyst til at tænke på samt to trøjer. Alt sammen har specifikke projekter knyttet til det og jeg skal nok få lavet det, men jeg bliver muligvis nød til at lære at strikke i søvne for at blive færdig i år.
Og fordi alle de strikkeprojekter ikke er nok fandt jeg to mønstre i september versionen af Burda magasin som jeg også lige må lave. Det vil sige at jeg skal have syet en kappe (inkl. lave et mønster, har heldigvis stof), to veste (en test som jeg kan bruge til kostumer og en som jeg kan bruge i hverdagen) og en jakke.
Måske skulle man overveje at tage DIY orlov, bare for at få styr på det hele? 😉