permalink

0

Solnedgangs sjal

For at få fingrene i det her garn var jeg nød til at skrive mig på en venteliste, det siger vel lidt om hvor forelsket jeg var i det. Jeg tror jeg bliver nød til at vedkende mig en hang til farveskift garn. Er blevet så slemt at jeg har besluttet mig til at ikke købe mere det næste stykke tid.

Mønstret er fra en af mine ynglingsdesignere, Veera Välimäki. Det er enkelt og langt nok til at blive brugt som tørklæde i stedet for sjal. Man skal kun bruge 780 meter til mønstret, så jeg lavede flere gentagelser i hver “stribe”. Endte med at blive noget længere end mønstret, men fungere godt som tørklæde.

Mønstret er super let at følge med skiftende sektioner af retstrik og frøsting (eller moss stitch som det hedder på engelsk). Mellem de to forskellige sektioner tager man ekstra ud med luftmasker – det er det der gør sjalet så langt og smalt.

Som ved mine andre farveskift projekter, skiftes der en tråd ud afgangen, hvilket giver en rimeligt glidende overgang på nær når farven er markant anderledes.

Jeg tror ikke jeg kan blive træt af de farver. De giver så perfekt et pop sammen med min sort/hvide jakke. Og fordi det er 100% bomuld er det dejligt at have på selv inden det bliver koldt. (Dog lidt varmt nu.)

  • Ravelled: Adrift in Imperial Purple
  • Garn: Cotton Kings Twirls Deluxe
  • Garnforbrug: 1 nøgle i farven 8 Imperial Purple
  • Pindstr.: 3,75mm (rundpind)

Skriv et svar

Required fields are marked *.