Vågnede op til en dejlig overraskelse i dag, mit twitter feed fortalte mig nemlig at de nye Knitty surprises fra First Fall 2012 var oppe.
Det her lyder måske forkert, men heldigvis var der ikke nogle af de tre nye mønstre som jeg har trang til at strikke. Min Ravelry kø er nemlig lang nok som det er…
Men for at vende tilbage til de nye mønstre, så var der en pullover, en cardigan og et sjal.
- Pulloveren hedder Vandalia og er en fin sag med med en bred halsudskæring og en vaffelagtig struktur af ret og vrang masker.
- Cardiganen Eisen har en a-line facon og en bred krave med twisted rib struktur. (Jeg burde virkeligt lærer de danske betegnelser for tøjkonstruktion…)
- Det sidste mønster Bauble var klart det jeg bedst kunne lide. Det er en trekantet sjal med de tyndeste kabler, som omgiver ruder af hulstrik. Rigtigt fint, men jeg har allerede flere sjaler og tørklæder end jeg kan nå at bruge.
The good stuff
Men hvad var jeg så begejstret for, hvis jeg ikke vil strikke noget af det? Det er ganske simpelt, Cool Stuff er nemlig først kommet op nu. Der er flere fristelser, men en der røg direkte på min ønskeliste var bogen Custom Knits Accessories. Jeg har den første bog i serien og den er virkelig god; mønstrene er fine, men vejledningerne er det som gør den rigtig god. Har allerede lavet en trøje ud fra deres top-down raglan konstruktion.
Hvis jeg havde for mange penge, ville jeg også totalt købe en af disse tasker. Men det er nok bedre at kikke og drømme.