I foråret gik jeg igang med et projekt, som jeg nok burde have holdt mig langt væk fra. Det var en sød lille cardigan fra KnitScene. En cardigan med ærmer der kun lige dækkede skulderne, strikket i uld på 4mm pinde. Burde nok have indset inden jeg gik i gang at der ikke findes noget vejr hvor jeg har lyst til at have uld på samtidigt med at der er varmt nok til så korte ærmer.

Men nej, jeg strikkede løs. Eller det vil sige, jeg startede med at strikke løs og stille og roligt strikkede jeg mindre og mindre. Det var ved at blive varmt, så jeg tænkte ikke så meget over det, da jeg ofte holder pause fra strikkeriet om sommeren. Jeg er ret præget af sæsonerne på den måde – denne sommer fik jeg syet nogle kjoler og en lang cardigan. Da vejret så begynde at blive mere uld-venligt kom jeg ikke rigtigt i gang med at strikke igen. Jeg tog cardiganen frem, men arbejdede meget lidt på den. Indtil jeg indrømmede over for mig selv at jeg aldrig ville komme til at bruge den, uanset hvor fin en detalje “fletningen” på ryggen var. Så jeg trævlede den op.

Heldigvis kom det nye Knitty et par dage senere og garnet er nu sat til side til at lave en senepsgul Plum Rondo a la Turk. Med længere ærmer dog, har ikke tænkt mig at falde i den fælde to gange…