permalink

0

At designe en sweater

Det startede med en ret luftig ide om en raglan med 3/4 ærmer og snoninger foran. At strikke raglan fra halsen og ned er ikke nogen stor udfordring, det har jeg gjort flere gange, men at få besluttet mig til hvilken snoninger der skal bruges og hvor de skal starte tog sin tid. Et vagt billede i hovedet er noget helt andet end de reelle masker på pindene.

Trøje med snoninger

Strikkeprøven
Jeg startede med en kæmpe strikkeprøve på mere end en hel garnnøgle. Udover strikkefastheden skulle jeg også bruge bredden på snoningsstykket.

Begyndelsen
Fordelen ved at strikke en raglan trøje fra halsen og ned er at man kan prøve den på løbende, men man skal vide hvor bred man vil have halsen for at få begyndt. Jeg brugte en formel fra Custom Knits (anbefalingsværdig bog), så når jeg ville have en bred hals med en dyb firkantet udskæring, måtte jeg slå 74 masker op: 44 til ryggen, 2 gange 14 til ærmerne og 2 til fronten.

Udtagene blev så lavet på hver anden pind ved de 4 linjer til skulderen. Da jeg ville have en firkantet halsudskæring skulle der laves betydeligt færre ved den, indtil det var tid til at slå masker nok op til at samle toppen til en cirkel.

Tilpasning
Jeg vidste fra min strikkeprøve hvor bred snoningsstykket skulle være, så det var bare et spørgsmål om at trække det fra omkredsen for at vide hvor mange udtagninger jeg skulle lave. Som altid tilføjede jeg vendepinde for at give plads til busten.

Taljen blev markeret med ind- og efterfølgende udtagninger lavet ud fra mine beregninger. Ærmerne blev lige præcist så lange som jeg havde garn til. Jeg tror jeg havde 10g tilbage da jeg var færdig.

Den eneste rettelse jeg har måtte lave var at styrke halsudskæringen med en række hæklede luftmasker på indersiden. Den havde tendens til at blive for løs i løbet af dagen ellers.

Resultatet
Jeg er blevet enormt glad for resultatet. Garnet er vildt blødt og trøjen er blevet rigtig fin. Jeg troede at det ville være lang sværere end det blev på grund af snoningernes anderledes strikkefasthed, så moralen må være at man bare skal kaste sig ud i det.

  • Ravelled: Cably raglan
  • Garn: Knit Picks Swish DK
  • Garnforbrug: 10 nøgler
  • Pindstr.: 4,5mm (rundpind)

Skriv et svar

Required fields are marked *.