permalink

0

Cykelluffer

Jeg kan aldrig få for mange luffer – med eller uden fingre. Tendensen til luffer kom allerede inden jeg fik konstateret ledegigt, men den er kun taget til efter. Der er ikke noget bedre end en lang pulsvarmer på en dag hvor håndleden ikke vil samarbejde. Så det gav sig selv, at da jeg ikke fik strikket de luffer jeg havde planlagt af det yummy bløde Lana Grossa Merino Superfein, blev jeg nød til at finde et andet mønster.

Cykel luffer

Det er ikke den letteste opgave at finde et mønster til luffer, der kan bruges til cykling når garnet er hvidt og sart blåt, så efter et stykke tid besluttede jeg mig til at bare finde på et. Den største udfordring var at jeg ville lave dem fra fingerspidserne ned, da jeg ikke vidste hvor meget garn de krævede. Resultatet blev rigtigt fint og dejligt blødt, dog skulle jeg lave dem igen ville jeg nok lave dem lidt mindre.

Cykel luffer

Top-down luffer vejledning
Strikkefasthed: 24 masker = 10 cm
Slå 16 masker op med 8-tals opslag/figure 8 cast on. Strik en omgang og tag herefter 4 masker ud på hver omgang. Jeg blev ved til at jeg havde 48 masker på pinden, men 44 burde være nok til en almindelig kvindehånd.

Fortsæt med at strikke rundt indtil luffen når lidt før din tommeltot, det var 36 omgange for mig. Sæt fire masker før omgangsstart og 4 masker efter på noget restgarn og slå 12 masker op. *Strik 6 omgange og tag 2 masker ind* gentag fra * og strik igen 6 omgange. Nu burde du være nået til dit håndled. Strik herefter i 2 ret, 2 vrang indtil luffen havde den ønskede længde.

For at lave overtræks luffen: Slå 48 masker op (igen burde 40 eller 44 være nok, da mine er lidt store), strik en omgang vrang og en ret tre gange for at få 3 vrang riller. Herefter strikkes luffen som den inderste, blot uden indtag i toppen af tommetotten og med vrang riller i bunden som i toppen inden den lukkes af.
Cykel luffer

  • Ravelled: Cykelluffer
  • Garn: Lana Grossa Merino Superfein
  • Garnforbrug: Lidt under to garnnøgler hvidt og en hel blå
  • Pindstr.: 3,5mm (rundpind)

Skriv et svar

Required fields are marked *.