Permalink

0

Cykelluffer

Jeg kan aldrig få for mange luffer – med eller uden fingre. Tendensen til luffer kom allerede inden jeg fik konstateret ledegigt, men den er kun taget til efter. Der er ikke noget bedre end en lang pulsvarmer på en dag hvor håndleden ikke vil samarbejde. Så det gav sig selv, at da jeg ikke fik strikket de luffer jeg havde planlagt af det yummy bløde Lana Grossa Merino Superfein, blev jeg nød til at finde et andet mønster.

Cykel luffer

Det er ikke den letteste opgave at finde et mønster til luffer, der kan bruges til cykling når garnet er hvidt og sart blåt, så efter et stykke tid besluttede jeg mig til at bare finde på et. Den største udfordring var at jeg ville lave dem fra fingerspidserne ned, da jeg ikke vidste hvor meget garn de krævede. Resultatet blev rigtigt fint og dejligt blødt, dog skulle jeg lave dem igen ville jeg nok lave dem lidt mindre.

Cykel luffer

Top-down luffer vejledning
Strikkefasthed: 24 masker = 10 cm
Slå 16 masker op med 8-tals opslag/figure 8 cast on. Strik en omgang og tag herefter 4 masker ud på hver omgang. Jeg blev ved til at jeg havde 48 masker på pinden, men 44 burde være nok til en almindelig kvindehånd.

Fortsæt med at strikke rundt indtil luffen når lidt før din tommeltot, det var 36 omgange for mig. Sæt fire masker før omgangsstart og 4 masker efter på noget restgarn og slå 12 masker op. *Strik 6 omgange og tag 2 masker ind* gentag fra * og strik igen 6 omgange. Nu burde du være nået til dit håndled. Strik herefter i 2 ret, 2 vrang indtil luffen havde den ønskede længde.

For at lave overtræks luffen: Slå 48 masker op (igen burde 40 eller 44 være nok, da mine er lidt store), strik en omgang vrang og en ret tre gange for at få 3 vrang riller. Herefter strikkes luffen som den inderste, blot uden indtag i toppen af tommetotten og med vrang riller i bunden som i toppen inden den lukkes af.
Cykel luffer

  • Ravelled: Cykelluffer
  • Garn: Lana Grossa Merino Superfein
  • Garnforbrug: Lidt under to garnnøgler hvidt og en hel blå
  • Pindstr.: 3,5mm (rundpind)
Permalink

0

Destash – strømper

Jeg køber stort set altid garn med et specifikt projekt i tankerne, så mit garnlager består primært af rester fra tidligere projekter. Men selv rester kan fylde en del når man får nok af dem. Løsningen er selvfølgelig at strikke en bunke strømper af resterne.

Farver/striber
Jeg er ikke sikker på rækkefølgen af farverne endnu, men den her bunke rester kunne give nogle ret fantastiske og glade stribede strømper til mig selv.

Stribede strømper til mig

Grå striber
Manden har længe sukket efter flere strømper og han er mest til mere neutrale farver så her er rester til et par grå stribede strømper til ham.

Stribede strømper til manden

Blå striber
Et par med blå striber kan det også blive til. Før jeg fandt ud af at jeg bruger ca 75g til et par strømper købte jeg ofte 2 garnnøgler til et par. Nu om dage er det oftere at jeg køber 3 garnnøgler som let kan blive til 2 par.

Stribede strømper til manden

Stitch Surfer fra Knitty
Jeg har før snakket om at jeg gerne vil lave Stitch Surfer fra Knitty, så da jeg så hvor fedt det stribede garn var når det blev strikket op, blev jeg nød til at droppe ideen om et almindeligt par stribede strømper og købe noget matchende Arwetta.

Stitch Surfer fra Knitty

Ægte stash garn
Jeg købte det her garn uden planer for hvad jeg skulle lave med det og har nok til to par strømper i dette garn, men har ikke fundet det perfekte endnu. Det har samlet støv i en del tid, da jeg er bedre til at matche fundne mønstre til ukendt garn end omvendt.

Garn til to par strømper

Projektet der løb ud i sandet
Det her garn skulle have været Rainbow socks, men jeg kunne ikke rigtigt holde gejsten. Vil stadigt lave noget sjovt med det, måske Skew socks, men skal lige have fundet det rigtige mønster.

Garn til et par strømper

Permalink

0

ERMAHGERD gadgets

Jeg var på shoppingtur i Aarhus med en veninde i sidste weekenden og var forbi Fandango. Jeg tror udtrykket som et barn i en legetøjsbutik var meget passende. Det lykkedes mig at begrænse mig til garn til en gave og et enkelt gadget.

Tre grå garnnøgler fra Arwetta Clasic til to par strømper til søsteren – hun bad så pænt om strikkede strømper at jeg ikke kunne sige nej. Plus de er gode til tv-strikning, lige ud af vejen med tå og hæl i vendepindestrik.

Arwetta strømpegarn

Min veninden var tydeligvis meget lidt imponeret over disse 13 tynde, metalpinde – men hun har altså aldrig skulle rette 200+ nåle sat ned i madrassen fordi sjalet var blevet strakt ud i alt andet end en ligebenet trekant. Fine blocking wires fra Dream Fibre

Blocking wires fra Fandango

Permalink

4

Næææ Knitty Surprise Deep Fall 2012

Det er efterår og jeg har trang til strikhuer og fingerløse handsker. Det er en helt igennem uimodståelig trang. Jeg har allerede strikket et par luffer med overtræks fingerløse luffer (der kommer post når jeg har fået taget billeder) og har gang i en hat. Så det kommer vel ikke til nogen overraskelse at det mønster, der frister mig i Knitty Surprises for Deep Fall 2012 udgaven er et sæt med hat og fingerløse handsker. 😀

Knitty Surprises Deep Fall 2012

Sættet kræver det helt rigtige garn dog.

Permalink

0

Knitscene Vinter 2012

Selvom Knitscene Winter 2012 er udkommet i sidste uge er det stadigt ikke kommet på Zinio (app til læsning af digitale magaziner), så jeg venter utålmodigt. Men jeg har selvfølgelig tjekket mønstrene ud på deres site, så jeg kan allerede sige lidt om mine favoritter.

Knitscene - winter 2012

Sheila Cardigan
Seriøst fin cardigan. Ville nok forstærke stoffet omkring knapperne, da det ikke er specielt attraktivt at cardiganen ser et par størrelser for lille ud.

Maryse Cowl
Cowls er bare det bedste, jeg bor nærmest i dem om vinteren. Om de er store eller små er ikke så vigtigt, finten er at man slipper for at bekymre sig om snipper af halstørklæde der kommer løs. Jeg kunne godt finde på at lave den her i den valgte farve, den er lidt fin.

Sideways Ripples Shawl
Jeg mistænker lidt at det er farven jeg godt kan lide ved dette sjal. Har haft kikket på flere forskellige sjaler med striber lavet med vendepinde på det sidste, og på et eller andet tidspunkt bliver jeg nok nød til at vælge et af dem at lave.

Permalink

0

If at first you don’t succeed…

Jeg plejer at være heldigere med mine filtnings projekter, men det her kunne nok være gået bedre.

Fuzzy feet

De krympede ikke nok i højden i første vask så jeg gav dem en anden i håb om at de ville sidde bedre så. Selvom det blev bedre og jeg fik trukket dem betydeligt længere end den børnestørrelse de først havde, så er de ikke optimale. De er lige korte nok og presser lidt mod storetåen. Jeg overvejer stadigt om jeg vil bruge dem eller købe noget nyt garn og forsøge igen.

De føles enormt gode, nærmest vægtløse men stadigt dejligt varme, så hvis jeg vælger ikke at beholde dem har jeg tænkt mig at prøve igen med noget andet garn. Ideen holder, selvom størrelsen godt kunne bruge noget tilpasning.

Permalink

0

Ugler er so last season…

… men jeg kan stadigt ikke stå for dem.

Nocturnal Pullover

Da jeg så Nocturnal Pullover i Knitscene Fall 2012, vidste jeg bare at jeg blev nød til at lave den. Jeg har modstået at lave en trøje (mere) med ugler siden min Owls cardigan, men nu brød jeg sammen for fristelsen.

Garnet blev købt hos P&P i Vejgård for et par uger siden og nu fik jeg langt om længe tid til at lave en strikkeprøve. Jeg ramte den rigtige strikkefasthed på masker per cm i første omgang. Det er seriøst aldrig sket før.

Trøjen strikkes i dele, som syes sammen, og virker enormt enkel. Ind til videre er jeg nået til lige efter taljen på rygdelen og det går hurtigt med alt det glat strik. Dejlig tv-strikning.

Permalink

0

Glade striber gør glad

Muhahaha socks

De her strømper har taget længere end de burde. De er et par totalt standard strømper efter samme opskrift som jeg har blogget om før, så selve strikningen to ingen tid. Det der trak tænder ud var at få vævet alle enderne ind…

Muhahaha socks

Jeg ved godt at farverne ikke lige falder i alles smag, men jeg har en svaghed for grøn/lilla kombinationen.

Muhahaha socks

  • Ravelled: Muhahaha socks
  • Garn: Arwetta Classic
  • Garnforbrug: 72g
  • Pindstr.: 3mm (rundpind)
Permalink

0

Jeg lever op til mit blognavn

Jeg er ikke vild med at vise halvfærdige projekter frem, medmindre de ser interessante ud og min nuværende store projekt er ærligt talt ikke det pæneste før det er blevet vasket. Garnet har været brugt et en sweater en gang før så det er noget krøllet. Jeg har strikket en sweater, der startede ud som en vag ide. Arbejdet med at få mig fastlåst på et specifikt design og realiseringen af det design, har optaget meget tid uden for arbejde. Hvis jeg ikke har strikket på den (og lavet strikprøver) har jeg tænkt på den. Jeg fik strikket den færdig i går aftes og den er rigtig pæn omend tydeligvis strikket med genbrugt garn.

Trøje med snoninger

Weekenden gik derfor med: “Jeg skal bare lige strikke lidt mere, så kan jeg tage billeder.” Selvfølgelig blev jeg aldrig tilfreds nok med resultatet til at tage billeder af det. Men jeg skal nok lave en post om selve designprocessen når jeg kan vise den frem, lige nu kan det kun blive til dårlige iPhone billeder. Det er ret tydeligt at den ikke bliver et design jeg udgiver. Men hvis nogen kunne tænke sig at lave en lignende, skulle det være til at tilpasse den til andre størrelser. Er trods alt en basis raglan.

Noter til en trøje