Jeg købte det her garn uden at vide hvad jeg ville bruge det til – ikke noget der sker tit. Vidste at det nok skulle være endnu et sjal/tørklæde fordi farver ville give en god kontrast til mit røde hår, men det var også det
Efter at have søgt og søgt på Ravelry fandt jeg Groovy. Et simpelt trekantet sjal med bæk og bølge effekt. Dejligt let tv-strik som er tilpas interessant pga de skiften bølger og farver.
Jeg kan ikke en gang huske hvad jeg købte det her garn til oprindeligt… Men jeg så på det i min juleferie og fandt et mønster jeg godt kunne tænke mig at lave med et. Selvfølgelig havde jeg ikke nok garn til det mønster, så jeg måtte forbi Desigværkstedet efter mere, men herefter kunne jeg gå i gang.
Flere på Ravelry nævnte at mønstret kunne være svært i begyndelsen, men jeg oplevede ingen problemer.
Jeg fik ikke lavet nogen strikkeprøve, da det bare er til et rør, så det er blevet større end planlagt, men jeg kan bare vikle det flere gange om halsen. Fordi det er strikket så løst er det blevet virkeligt blødt og luftigt. Kommer til både at kunne bruge det når der er rigtigt koldt og når det bliver lidt varmere – sammen med en mindre jakke.
Jeg var på Samsø med min familie sidste år, i forbindelse med min mors 60 års fødselsdag. Selvom der var skønt varmt vejr, havde jeg naturligvis taget noget strikketøj med, men jeg fik aldrig arbejdet på det, da jeg fandt noget garn i en lokal butik og strikkede et par luffer ud af det.
De er inspireret af Briar mittens fra Knitty, men tilpasset en helt anden strikkefasthed og farveskifte. De blev lavet som overtræksluffer til cykelturen i de kolde måneder, så har strikke dem med garnet holdt dobbelt på samme pind som en enkelt tråd skulle strikkes på i følge producenten. Det har givet et par luffer som holder det meste af vinden ude og faktisk også fungere i regnvejr – så længe det ikke står ned.
De er lige store nok, men som det kan ses på billedet er de blevet brugt rigtigt meget. Jeg er ret imponeret over hvor vandafvisende de har været, de eneste tidspunkter jeg har fået våde hænder er når det virkeligt har stået ned på hele min cykeltur.
Jeg har ikke været god til at få opdateret min blog. Det gør det ikke bedre at jeg ved lige præcis hvorfor – jeg har en tendens til at begynde at bruge mine seneste strikkeprojekter, frem for at få taget lækre billeder af dem inden. Se bare alle de projekter der er 100% færdige i højresiden – de mangler alle billeder.
Første projekt i rækken er to par fingerløse handsker, som jeg har haft meget brug af både i foråret og i efteråret. Det første par er lavet med lavet med restgarn fra en Feather Weight cardigan med mønstret fra et par strømper jeg tidligere har lavet. Jeg var nemlig så vild med det mønster at jeg tænkte at det ville være pænt på et par fingerløse handsker.
Det andet par fingerløse handsker blev til, fordi en veninde plagede bad om et par fingerløse handsker, som gik op over albuen. Jeg blev så vilde med dem undervejs, at jeg besluttede mit til at lave et par til mig selv også.
Både disse og mine Pyroclastic handsker er strikket rundt indtil åbningen til tommelfingeren. Herefter har jeg strikket frem og tilbage indtil hullet var stort nok til min tommelfinger, og så strikket den sidste del rundt også.
Og ja, man skulle tro jeg havde nok fingerløse handsker, men sådan er det ikke. Jeg får ekstremt let kolde fingre og jeg cykler meget, så jeg kan aldrig få for mange fingerløse handsker.
Før jeg fandt ud af at det er bedre at købe tre garnnøgler og lave to par strømper af dem, købte jeg to nøgler og havde ca en halv til overs hver gang jeg strikkede et par strømper. Det var ikke specielt smart af mig. Heldigvis gemte jeg alle de rester og nu er jeg gået igang med at bruge det garn.
Det er den samme opskrift som jeg altid følger, med vendepinde hæl og tå, strikket fra tåen op og bundet af så elastisk som muligt. Fantastisk tv-strikning, når det bare går lige ud og det eneste man skal holde øje med er længden på striberne og strømpen. Som det måske kan ses på billedet her over så løb jeg tør for både den røde og den mørke turkise inden de sidste striber blev strikket færdige på benet. Skal vi ikke bare kalde det et feature, ikke en fejl.
Det var ikke mange rester der blev tilbage, men lidt blev det alligevel til. Normalt er jeg ikke meget for at smide rester ud, men denne gang ryger de, rester af rester er nok lidt langt at gå.
Efter det sidste, ikke så heldige projekt havde jeg brug for et let projekt, som ville fungere som ikke krævede den store tankevirksomhed. Efter at have set på en bunke forskellige mønstre endte jeg med at vælge et fra bogen Strik – ponchoer, capes, tørklæder og sjaler; nærmere betegnet halsrør med snoning.
For ikke at arbejde på endnu et håbløst projekt, endte jeg med at starte på mønstret 3 gange før jeg var tilfreds. Første forsøg var strikket for stramt, så jeg gik op til 6mm pinde. Andet forsøg var lige bredt nok, så jeg skar 10 maske af i hver side. Ved tredie forsøg var det lige som jeg ville have det.
Jeg er meget tilfreds med resultatet. Det er tykt, men ikke for tykt, og skal nok blive godt når der bliver køligere. Garnet er lidt grovere end jeg foretrækker, men det er ikke noget der går mig på. Farven er fantastisk (desværre kan mit kamera ikke fange den, den blå farve er lysere end de to første billeder og med en hint af grøn i virkeligheden).
På grund af jeg gjorde halsrøret så meget smallere, havde jeg hele to garnnøgler til overs da jeg var færdig. Ravelry to the rescue, og jeg fandt et mønster på et par fine luffer, som var færdige på et par dage. Det ville være synd at sige at jeg glæder mig til vinter, men jeg glæder mig til at bruge dem.
Jeg ændrede toppen lidt da jeg gerne ville have luffern kortere og fordi jeg ikke syntes så godt om udseende i mønstret. Jeg valgte i stedet for at strikke toppen glat, at strikke den i mønster og at tage ind så at mønstret passede. Jeg tog også ind på hver anden omgang i stedet for på hver tredie.
I foråret gik jeg igang med et projekt, som jeg nok burde have holdt mig langt væk fra. Det var en sød lille cardigan fra KnitScene. En cardigan med ærmer der kun lige dækkede skulderne, strikket i uld på 4mm pinde. Burde nok have indset inden jeg gik i gang at der ikke findes noget vejr hvor jeg har lyst til at have uld på samtidigt med at der er varmt nok til så korte ærmer.
Men nej, jeg strikkede løs. Eller det vil sige, jeg startede med at strikke løs og stille og roligt strikkede jeg mindre og mindre. Det var ved at blive varmt, så jeg tænkte ikke så meget over det, da jeg ofte holder pause fra strikkeriet om sommeren. Jeg er ret præget af sæsonerne på den måde – denne sommer fik jeg syet nogle kjoler og en lang cardigan. Da vejret så begynde at blive mere uld-venligt kom jeg ikke rigtigt i gang med at strikke igen. Jeg tog cardiganen frem, men arbejdede meget lidt på den. Indtil jeg indrømmede over for mig selv at jeg aldrig ville komme til at bruge den, uanset hvor fin en detalje “fletningen” på ryggen var. Så jeg trævlede den op.
Heldigvis kom det nye Knitty et par dage senere og garnet er nu sat til side til at lave en senepsgul Plum Rondo a la Turk. Med længere ærmer dog, har ikke tænkt mig at falde i den fælde to gange…
Her i den sidste tids varme er det ret begrænset hvor længe af gangen jeg gider sidde med uld i hænderne. Så jeg får ikke strikket så meget.
Som det ofte sker om sommeren trækker symaskinen mere. Men med dagens Mollie Makes var et sødt lille projekt – en hæklet butterfly man kan bruge som broche. Et rigtigt instant gratification projekt.
Det ville i hvert fald gøre det lettere at nå alle de projekter, jeg gerne vil lave.
Jeg begyndt i sidste uge på en modificeret version af en fin cardigan fra KnitScene, Love Braid Cardigan, og her til morgen så jeg så de nye Knitty Surprises og blev forelsket i den kortærmede tunika.
Begge er bare perfekte til sommer – cardiganen til en kølig sommer aften, over en kjole og tunikaen med et par capri jeans på arbejde.
Jeg kan aldrig få for mange fingerløse luffer, sådan er det bare. Jeg har altid haft kolde fingre og siden jeg sidste sommer begyndte at døjes med gigt i blandt andet hænderne har fingerløse luffer været uundværlige for mig. Med dem på kan jeg lave alt det jeg plejer og holde mine hænder varme i mens.
Jeg har brugt ben delen af River Rapids mønstret og strikket fra armen ned til fingrene. Tommelfingerne blev lavet ved at tage to masker ud på hver anden omgang indtil der var nok masker til at nå rundt. Har man før strikket den type luffer kunne det ikke være meget mere simpelt.
De er simpelthen så bløde og dejlige at have på. De strækkes dog lidt ud ved fingrene når man bruger dem, så for at de sidder pænt skal de vaskes hver/hver anden uge. Bare et hurtigt skyl under den varme hane, så trækker ulden sig sammen til sin oprindelige størrelse.
