Det lader til at jeg slider en del mine strømpepinde…
Den øverste er en halvgammel strømpepind (rundpinde) mens den nederste er en nyere en af slagsen. Samme mærke og alting.
Det er ikke strik, men redskaberne ligner lidt.
Det er ved at være nogle år siden jeg sidst broderede (hvilket man nok kan se på den rodede bagside). Det er en hobby, der tager sin tid og det er ret begrænset hvor mange broderier jeg har brug for. Men da jeg fandt ud af at Panduro Hobby har iPhone covers til broderi købte jeg straks to.
Jeg har broderet så meget her i weekenden at mine fingre er helt ømme, men jeg mangler stadigt nogle timers arbejde på den første. Her er det en fordel at jeg er så stædig og produktorienteret så jeg ikke går kold i det. 😉
Lommeregner mønstret har jeg fundet her og den anden skal laves med et sweater-ligende mønster inspireret af dem her.
…der er udkommet et nyt Knitty og jeg har ikke trang til at sætte et eneste mønster i min kø. Der er flere fine mønstre, men de siger mig bare ikke så meget.
Tilgengæld bestilte jeg en bog fra deres Features, nemlig Amy Herzogs Fit to Flatter. Jeg har før strikket hendes mønstre og ved at de klæder mig, plus den lød bare enormt brugbar, så kunne ikke stå imod. Der faldt muligvis også et par bøger mere ned i indkøbskurven nu hvor jeg var i gang, men til mit forsvar vil jeg sige at både Custom Knits, Show Me How og Stencil Style 101 længe har stået på min ønskeliste. 😉
Endeligt blev KnitScene Forår 2013 tilgængeligt i Zinio shoppen, så jeg kunne købe det og se nærmere på mønstrene.
Jeg havde allerede fået øje på Humboldt Raglan og nu da jeg har fået set på mønstret er det da helt sikkert at jeg skal lave den. Som med min Nocturnal sweater (fra sammen magazin) kommer jeg nok til at tilføre ind- og udtagninger i taljen samt vendestrik ved busten, men ellers er den perfekt. Har også tænkte mig at bruge samme farve; jeg har slet ingen gule trøjer.
Spørgsmålet er så bare nu om den skal være den næste trøje jeg strikker, eller om jeg skal holde mig til planen om at lave to FeatherWeight sweatere i træk… (Mere om dem når jeg kan få taget nogle ordentlige billeder.) Tynde striktrøjer er åbenbart min ynglings for tiden.
Det startede med en ret luftig ide om en raglan med 3/4 ærmer og snoninger foran. At strikke raglan fra halsen og ned er ikke nogen stor udfordring, det har jeg gjort flere gange, men at få besluttet mig til hvilken snoninger der skal bruges og hvor de skal starte tog sin tid. Et vagt billede i hovedet er noget helt andet end de reelle masker på pindene.
Strikkeprøven
Jeg startede med en kæmpe strikkeprøve på mere end en hel garnnøgle. Udover strikkefastheden skulle jeg også bruge bredden på snoningsstykket.
Begyndelsen
Fordelen ved at strikke en raglan trøje fra halsen og ned er at man kan prøve den på løbende, men man skal vide hvor bred man vil have halsen for at få begyndt. Jeg brugte en formel fra Custom Knits (anbefalingsværdig bog), så når jeg ville have en bred hals med en dyb firkantet udskæring, måtte jeg slå 74 masker op: 44 til ryggen, 2 gange 14 til ærmerne og 2 til fronten.
Udtagene blev så lavet på hver anden pind ved de 4 linjer til skulderen. Da jeg ville have en firkantet halsudskæring skulle der laves betydeligt færre ved den, indtil det var tid til at slå masker nok op til at samle toppen til en cirkel.
Tilpasning
Jeg vidste fra min strikkeprøve hvor bred snoningsstykket skulle være, så det var bare et spørgsmål om at trække det fra omkredsen for at vide hvor mange udtagninger jeg skulle lave. Som altid tilføjede jeg vendepinde for at give plads til busten.
Taljen blev markeret med ind- og efterfølgende udtagninger lavet ud fra mine beregninger. Ærmerne blev lige præcist så lange som jeg havde garn til. Jeg tror jeg havde 10g tilbage da jeg var færdig.
Den eneste rettelse jeg har måtte lave var at styrke halsudskæringen med en række hæklede luftmasker på indersiden. Den havde tendens til at blive for løs i løbet af dagen ellers.
Resultatet
Jeg er blevet enormt glad for resultatet. Garnet er vildt blødt og trøjen er blevet rigtig fin. Jeg troede at det ville være lang sværere end det blev på grund af snoningernes anderledes strikkefasthed, så moralen må være at man bare skal kaste sig ud i det.
Det her er min første sweater fra KnitScene og jeg er meget tilfreds med den. Den er en anelse større end jeg regnede med ud fra målene, men det gør ikke noget. Jeg ændrede den lidt ved at sænke halsudskæringen, tilføjede vendepindestrik for at give ekstra plads til busten og strikkede et par omgange ekstra i bunden, da de to vrang-riller ikke var nok til at forhindre bunden i at rulle.
Halsen er lidt bred, men syntes ikke det gør noget. Har gjort den mindre elastisk ved at hækle en række luftmasker på indersiden i nakken, så den ikke strækkes for meget ud i brug.
Garnet er lidt groft i det, men til gengæld kan jeg bruge den i flere dage mellem vask da den holder sin form rigtigt fint. Og ja, med det kolde vejr vi har haft denne vinter har jeg fået brugt den rigtigt meget.
… men memory kortet til mit kamera er. Og en blog om strik uden billeder er lidt kedelig.
Det er ved at nærme sig tiden hvor jeg må give op og købe et nyt. Enten det eller begynde at bruge iPhone billeder, indtil det dukker op igen. Men ind til da har jeg i det mindste to kladder til poster, som jeg ikke fik lagt på fordi jeg ikke var tilfreds med billederne. (Nej, ironien er ikke gået tabt på mig.) De kommer på i løbet af ugen.
Det nye Knitty udkom i onsdags og som ved det nye Twist Collective så er jeg blevet forelsket i en grå trøje… Det er dog endnu værre ved den her og det eneste der holder mig fra at købe garn til den er min erfaring med den brugte garntykkelse. Den optimale garntykkelse for en trøje til mig er omkring 22 masker per 10 cm, de trøjer jeg har lavet som har under 20 masker per 10 cm klæder mig generelt ikke særligt godt og selvfølgelig har den her en strikkefasthed på 19 masker per 10 cm. Anyways, til mønstrene:
Nennir cowl
Jeg har jo en ting for snoninger for tiden, så selvfølgelig er jeg vild med den. Et let lille projekt, pænt at se på og enormt praktisk, what’s not to like?
Iðunn cardigan
Den føromtalte cardigan. Hvis ikke for strikkefastheden havde jeg allerede købt garn til den og nok også begyndt, uanset julegavestrikning. Jeg har fuldkommen den kjole hun har på, men bruger den aldrig fordi den har bare arme og jeg ikke har noget der passer til den. Jeg kunne godt finde på at lave den bare med tyndere garn, skal dog have lavet en del beregninger for at ændre mønstret.
Sallah cowl
Endnu en et halsrør, det her bare mere simpelt konstrueret. Kan aldrig få for mange rør, så har allerede fundet det perfekte garn. Betyder jeg kommer til at bruge en garnrest fra et par strømper, så det er bare win, win. 😀
Honerable mentions:
Caaaarbs! – Luffer strikket i fair isle med et motiv af Flying Spaghetti Monster og så enormt morsomme. 😀 Men har 1½ fair isle luffer som jeg ikke har fået strikket færdigt i over et år, så chancen er nok for at jeg ikke er interesseret i at strikke fair isle luffer, uanset hvor lækre de er i vinterkulden.
Kittiwake – Cardigan med fint snonings/hulmønster. Rigtig fin cardigan, men jeg ved af erfaring at den type hals ikke klæder mig, så må hellere springe den over.
Argentiere – Herretrøje med tykke snoninger. Jeg kunne godt finde på at strikke den her til manden, hvis han også kan lide den. Men ikke lige nu, har lige købt garn til en trøje til ham, så den her må vente.
WordPress spiste den første version den her post, da jeg prøvede at gemme den tilbage i november da Twist Collectives vinter 2012 blev udgivet, men jeg så lige en af trøjerne igen på Ravelry og det gik lige op for mig at jeg stadigt er vild med specielt en af trøjerne.
Burrard er bare en enormt fin trøje. Den passer så fint ind i min trang til grå trøjer & snoninger og den kunne bruges både på arbejde og til hygge der hjemme. Jeg vil gerne se den på lidt forskellige personer først, men kunne virkeligt godt finde på at lave den. Måske i en anden farve da jeg allerede har 2 grå trøjer…
Pinion er sød og anderledes. Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde får lavet den, da jeg har alt for mange andre projekter planlagt, men man ved aldrig.
Så min Ravelry kø er vokset igen – ingen overraskelse der. 😉
Var nede i byen den anden dag og frøs godt og grundigt om ørerne, så endte med at købe et par garnnøgler i Designværkstedet til at lave en tyk-ish hat af. Selvfølgelig viste det sig at det ikke var nok, så jeg måtte lige ned igen efter en mere, før jeg kunne færdiggøre hatten. Men hvor er jeg glad for at jeg gjorde det, den blev rigtig fin og dejlig varm.